Herdade do Portocarro



Når man kigger på et kort hører Herdade do Portocarro til i Península de Setúbal regionen
, dog så tæt ved grænsen til Alentejo, at vinene er mere lig vine fra Alentejo end vine fra Setúbal. Deres vine nyder godt af varmen der netop kendetegner Alentejo. Men nætterne bliver koldere her, pga. luften fra Atlanterhavet. De køligere nætter giver en lidt strammere og syrerig stil i vinene, end længere inde i landet! De ser også helst at deres rødvine, over entry niveau, flaskelagrer et par år før frigivelse. Det er skønne vine, med et godt bid og fin frugt.

De arbejder både med de klassiske portugisiske druer som Aragonez, Touriga Nacional og Touriga Franca i de røde. Samtidig bruger de Cabernet sauvignon i deres blends, samt laver enkeltdrue vin på bl.a. Sangiovese (!) både en rød og en rosé, måske ser vi dem i sortimentet på et senere tidspunkt.

I første omgang kan vi præsentere to af hans røde, hhv. "Autocarro 27", 2014 og Herdade do Portocarro 2012. Læs mere om vine nedenfor.

Vores nyeste vinhus! Inspireret af den biodynamisk tankegang og med udgangspunkt i Torrão, syd for Lissabon. Her producerer årets producent 2016 i Portugal, José Mota, fremragende og innovative vine.