Portugisisk Vinkælder
Q. da Carvalhais 2012 -Touriga Nacional -
149,00 DKK

Q. da Carvalhais 2012 -Touriga Nacional -

Skal man lave enkeltdruevine kræver det gode evner fra winemakeren. Ellers bliver det ofte kedelige og endimensionelle vine, som får karakter af industriprodukt. Se bare, hvor meget Chile kæmper med deres ry efter mange år med mainstream enkeltdruevine. Vi smager på mange enkeltdruevine, men vælger kun de varianter, hvor kvaliteten holder 100%. Og det gør den i denne fine udgave.
75 cl.
Alkohol: 14%
Region: Dão
Druetyper: 100% Touriga Nacional
Winemaker: Beatriz Cabral de Almeida

Der bliver kælet for detaljerne i produktionen af denne vin. Vinen bliver kun produceret i de år, hvor druerne er af exceptionel kvalitet.
Druerne bliver små 20 kg. kasser og sorteret igen ved ankomst til vineriet. Herefter bliver druerne afstilket og ført til (kun ved hjælp af tyngdekraft, ingen pumper!) de små rustfri ståltanke for at gære. Efter en uges gæring (med pumping-over) ligger vinen med skallerne i yderligere 20 dage før den bliver ført over i nye tanke hvor den malolaktiske (æble- / mælkesyre) finder sted. Nu bliver vinen så overført til nye og brugte franske fade i 12 mdr. Meget "finkornede" fade fra 8 forskellige coopere. I hele perioden bliver de forskellige fade hele tiden smagt for til sidst at blive blandet, filtreret og aftappet.

Sogrape har dyrket vin i Dão siden 1957. De har, som det store firma det er, haft en banebrydende rolle i moderniseringen af denne region. Dvs. forbedringer i både mark og vineri. En aktivitet der blev intensiveret i 1988, da virksomheden erhvervede sig Quinta dos Carvalhais. Et innovativt projekt, der revolutionerede området og blev en historisk milepæl i vindyrkning i Dão.

Denne smukke ejendom blevet udvidet med nye vinmarker med de fineste regionale druesorter (Touriga Nacional , Tinta Roriz , Alfrocheiro , Jaen , Tinta Pinheira , Encruzado , Assario , Verdelho , Bical og Cerceal ) samt med opførelsen af en moderne vingård.
Varenummer
1609

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere