Portugisisk Vinkælder

Esporão


I den varme region Alentejo, tæt på Reguengos de Monsaraz, ligger Herdade de Esporão. Dette imponerende vinhus startede en mindre revolution i den portugisiske vinverden, da ejeren Dr. José Roquette tilbage i 70erne mente, at her kunne man lave fantastiske vine.
Under revolutionen måtte familien flygte til Brasilien og kunne først flere år senere vende tilbage.
Herefter lykkedes det at få skik på marker og produktionsanlæg, og i 1987 var alt klar til vinproduktion.
Overalt rystede man på hovedet over den enorme økonomiske investering, der var blevet smidt i projektet. Og så i en region, der primært bestod af store ineffektive kooperativer.

Man lancerede efter forbillede fra Mouton Rothchild i Frankrig at lade en kunstner udsmykke etiketten til hver ny årgang af deres "Reserva" og "Private Selection". Blot med den forskel, at det kun skulle være nutidige portugisiske kunstnere.

Man ansatte den australske ønolog David Baverstock og samtidig en portugisisk ønolog. Denne kombination var god, og med en meget professionel medarbejderstab, var man klar til at kapre det portugisiske marked. Det gik forrygende, primært med vinene "Esporão" og "Monte Velho".

I 90erne beplantede man yderligere mange hektar og købte en nærliggende vingård. Desuden byggede man en dæmning og lavede således en kunstig sø (4 mio. m3), der kunne forsyne alle 750 hektar med et drypvandingsystem.

Esporão prøver hele tiden at forny sig. Et af de sidste tiltag er en udvidet turistdel, der omfatter smagerum, vinbar og restaurant med lokale egnsretter.

Har som mål at kunne certificere alle deres vine økologisk senest i 2020.
Læs mere om Esporão på deres egen hjemmeside: ESPORÃO
Esporão Private Selection rød 2012
En yderst velstruktureret Alentejo rødvin. Flotte noter af mørke bær og krydrede toner fra fadlagringen. I munden er der god tyngde og koncentration, som bliver balanceret af flotte tanniner og en dejlig syre. Den er begyndt at åbne sig flot og er på toppen de næste 3-4 år.
299,00 DKK
Verdelho 2016
Endelig tilbage! Vinen har et dejligt aromatisk udtryk, med masser af passionsfrugt i næsten og dejlig fylde. Giver mindelser om oversøisk sauvignon blanc og det bliver en favorit i sommervarmen!
99,00 DKK
Esporão Colheita rød 2015 *ØKO*
Første certificerede økologiske rødvin fra Esporão i det varme Alentejo. Ingen fadlagring giver plads til en mere saftig og frisk stil, end i deres Reserva udgave. Men stadig med solide tanniner.
95,00 DKK
Monte Velho Rød 2017
Monte Velho har nu været produceret i 25 år og er en af de store klassikere i Portugal og også i vores sortiment. Man forstår godt hvorfor; Alentejo sol og varme er tydelig i næsen, der er god moden frugt i både næse og smag, og syren er meget mild. En vin som er umiddelbar med flot struktur i dette prisniveau.
65,00 DKK
Monte Velho hvid 2017
Endnu en gang en rigtig skøn hvid Monte Velho. Dejlig frugtig medmodne lyse stenfrugtnoter i næsen og en fin syre. En vin som fortjener sin klassikerstatus.
65,00 DKK
Vinha da Defesa rosé 2016
Så er der dømt bær. Venlig, let krydret og masser af jordbær/hindbær. Server iskold på de hårde terasse-dage når sommeren kommer.
79,00 DKK
Tilbud
Esporão Reserva 2016
Esporão reserva i en af de bedste årgange vi har smagt. Dejlig fed alentejo fylde kombineret med behagelig syre gør dette til et klasse-glas, som især med sin krydrede fylde er oplagt efterårshvidvin. Kombiner gerne med krydrede fjerkræs- eller fiskeretter.
109,00 DKK
Tilbud
Esporão Espumante 2015, Bruto (tør)
Dejlige bobler fra Esporão. Med god fylde & aroma primært fra Antão Vaz druen og samtidig bringer Arinto syre til vinen. En flaske Espumante som kan bruges både til velkomstdrink eller til fiskeretter.
129,00 DKK
Esporão Reserva rød 2015
En skridt op i intensitet fra 2014'eren. Der er mere tyngde i vinen, mere fylde og en anelse mere sødme. Dyb med mørk frugt og med et potent bid. Alt i alt en vin vi sagtens forstå at mange vender tilbage til, år efter år. Giv den meget gerne en times luft. En vin der smager godt nu, men som stadig er til den unge side... Men bare 6-12 mdr. vil gøre en stor forskel
139,00 DKK
Tilbud
Esporão Private Selection 2011
Forrygende Private Selection i en rigtig god årgang! 94 point af Wine spectator og en vin der virkelig begynder at finde sig selv i flasken. Alentejo-guf!!
299,00 DKK
Olivenolie Extra Virgin Økologisk 0,2°- 50 cl.-
Økologisk olivenolie fra Alentejo, med masser af smag. Balanceret, med lækre friske grønne og græssede noter. Perfekt til salad eller oven på grillede grøntsager!
79,00 DKK
Tilbud
Olivenolie Extra Virgin "Selection" 0,2º -50 cl -
Intens olivenolie af høj kvalitet. Masser af aroma med hints af grønne oliven og æbler. Olien er blød og cremet og man fornemmer lidt urter og krydderi i smagen. Brug olien så den kan smages!
85,00 DKK
Olivenolie Extra Virgin 0,4º - 75 cl.
Din allround extra virgin olivenolie i køkkenet! En lækker og mellemkraftig olivenolie som kan bruges til det meste. Fås også i 3 liters flaske.
85,00 DKK
Olivenolie Virgin 0,4º - 3. ltr. plastflaske
Din allround extra virgin olivenolie i køkkenet! En lækker og mellemkraftig olivenolie som kan bruges til det meste. 3. liter er en del olie, så stil derfor gerne flasken mørkt og køligt og spæd op i en tom og mindre flaske.
259,00 DKK

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere