Portugisisk Vinkælder

Casa Santos Lima



Kun små 50 km. nord for Lissabon ligger dette forholdsvise nye vinhus i subregionen Alenquer i Ribatejo.
Selvom vinhuset har været i familiens eje i generationer, lancerede de først i 1996 deres egne vine. Ligesom andre gårde/herregårde, har Casa Santos Lima (C.S.L) også en mindre produktion af frugt, i dette tilfælde æbler, pærer og blommer.
Ca. 180 hektar af de i alt 280 hektar bliver udnyttet til vinproduktion, og man forventer større nyplantninger de kommende år.
Landskabet består af bløde bakker kun 25 km. fra Atlanterhavet. Husets vinmarker er beliggende i 100-200 meters højde med god eksponering og hvor den kølige Atlanterhavsbrise køler behageligt i de varme måneder.

Som en hel bevidst strategi, har C.S.L. valgt at satse på et stort bredt sortiment med fokus på høj kvalitet til rimelige priser, dvs. vine der kan betegnes "best buys". Det er meget atypisk for den tendens, der har hersket de sidste år, hvor mange nye små producenter vælger at producere få eksklusive vine til meget høje priser.
Man eksperimenterer også meget med enkeltdruevine hos C.S.L. på bl.a. Cabernet Sauvignon, Merlot, Syrah, Pinot Noir, Chardonnay og Sauvignon Blanc.
Bortset fra de hvide udgaver mener vi ikke, at det er her C.S.L. står stærkest. Desuden er det en tendens vi ikke ubetinget billiger. Som en del af en blandingsvin er nye sorter interessante, men ellers er en udvikling af egne lokale sorter, bedre vinifikation samt forbedring af teknik og udstyr langt at foretrække.

Espiga hvid 2015
Espiga har i mange år været en stor sællert. Duften af eksotiske frugter, den tørre rene smag med toner af lemon og ikke mindst den lave pris, har gjort Espiga til en vinder.
59,00 DKK
Espiga rosé 2016
Espiga er en rigtig charmerende rosé af høj kvalitet. Vinen er flot lys i farven, og med svag sødlig og indtagende duft af søde bær og roser. Den kan både ''søbes'' på terrassen og serveres til mad. Til pengene et virkelig frisk og indbydende glas rosé.
59,00 DKK
Espiga rød 2015
Vores ''husets vin'', repræsenterer vinhusets stil på flotteste vis. 3 mdrs. fadlagring gør Espiga komplet. Frisk og liflig med modne kirsebær- og solbærfornemmelser i duft og smag. Vinen er syremild og en charmerende hverdagsvin.
59,00 DKK
Fernão Pires 2013
Enkeltdruevin, der egner sig fortrinlig til mad. Frisk, let krydret smag med god balance i syren, der giver lang sprød eftersmag.
69,00 DKK
Reserva do Monte 2014
88 p. Wine Spectator. Vores "Best Buy". Vi troede simpelthen ikke vores egne smagsløg, da vi smagte vinen første gang. Her er alt, hvad man kan ønske sig af en vin til hverdagsmisbrug. Lækker druesødme blandet med krydderi og fin tyngde og lang blød afslutning.
69,00 DKK
Quinta das Setencostas 2013
Sødme og let syre smelter sammen i et af vores helt store hit. Det er bare en vin som smager af mere, nem at drikke og hygge med, uden den bliver kedelig!
69,00 DKK
Espirito Santo Reserva 2011
En vin med masser af tyngde, krydret sødme, høj alkohol og intensitet. Vil kunne sammelignes lidt med Ripasso vine. Moden blomme, rosin, mørk chokolade og i rigtig god balance. En vin som kan klare den tunge vintermad.
119,00 DKK
Espiga 2015 - 3. ltr. Bag-in-Box - Hvid
Espiga har i mange år været en stor sællert. Duften af eksotiske frugter, den tørre rene smag med toner af lemon og ikke mindst den lave pris, har gjort Espiga til en vinder. Perfekt til køleskabet som hverdagsvin!
169,00 DKK
Espiga 2015 - 3. ltr. Bag-in-Box - Rød
Vores ''husets vin'', her i 3. liters Bag-in-Box, repræsenterer vinhusets stil på flotteste vis. 3 mdrs. fadlagring gør Espiga komplet. Frisk og liflig med modne kirsebær- og solbærfornemmelser i duft og smag. Vinen er syremild og en charmerende hverdagsvin. Plask den gerne over på en karaffel før servering.
169,00 DKK
Espiga 2015 - 3. Ltr. Bag-in-Box - Rosé
Prøv vores populære rosé i 3. ltr. bag-in-box. Perfekt til campingvognen, båden, picnic osv. Samtidig er det Flot mørk rosé i glasset og med modne røde bær i duften. Super saftig og farlig vanedannende rosé.
169,00 DKK

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere