Portugisisk Vinkælder

Bacalhôa Vinhos


Bacalhôa Vinhos er en af "de tunge drenge" i den portugisiske vinindustri. Produktionen i dag på ca. 12 mio. liter vin og sortimentet stort og varieret. Huset producerer både hvidvine, rødvine, Espumante og Moscatel.
Hovedsædet ligger i Azeitão lige syd for Lissabon, men firmaet har en vingård i Alentejo "Herdade das Ânforas" og den utrolig smukke "Quinta dos Loridos" beliggende i midtvestlige Portugal.

Selv om firmaet er gammelt, prøver man at holde trit med kundernes krav om moderne vine. Således skabte man allerede tilbage i 1979 Portugals første "rene" Cabernet Sauvignon ", der fik husets navn "Quinta da Bacalhôa".

I mange af vinene bruges kun lokale druer, men samtidig har man med held anvendt Syrah og Merlot blandet med lokale druesorter. En ren Syrah har også sneget sig ind i sortimentet.

Det store sortiment tillader, at der er plads til moderne vine, men også mere typiske og gammledags portugisiske vine med mere krydderi, fadlagring og alder.

Ejeren er José Berardo, en af Portugals rigeste mænd, har inden for de seneste år også købt store andele i Alentejo-ejendommen Quinta do Carmo (Rothschild familien), Henriques & Henriques (Madeira), samt 30% af Sogrape Gruppen, der tæller store brands som Finca Flichman (Argentina), Sandeman Port, Ferreira Port osv.

Desuden har "Commandor Berardo" fået den portugisiske stat til at huse hans fantastiske kunstsamling på kulturhuset/museet "Centro Cultural de Belém". En samling med en værdi på over to milliarder kroner.

Strategien og visionen er klar, og der er ingen tvivl om, at José Berardo vil prøve at erobre den portugisiske vinverden.
Serras de Azeitão hvid 2016
En af vores mest populære hvidvine i den pris-venlige ende og det forstås! Lys citron-farve i glasset og med en skøn duft af ananas, fersken og citrus. Vinen er utrolig blød, halvtør, men absolut ikke sød! Forfriskende, ligetil og herlig søbe-venlig. Den kan med fordel bruges til fjerkræ, lette supper, stærkere asiatiske retter, milde bløde oste eller blot som aperitif eller på terrassen.
59,00 DKK
JP. Private Selection 2012
En lidt gammeldags portugiser forstået på den måde, at man fornemmer fadene, duften af kælder, krydderiet og tyngden. Bacalhôa Vinhos laver mange moderne vine, men har fortsat valgt at lave denne vine lidt ''old school''. Duften har kirsebær, mørke blommer, vanilje og mint. Blød og blid i sin fremtoning. Ung, men bestemt ikke rå. Vinen passer godt til lam, gryderetter og braisseret kød
60,00 DKK
Du sparer 24,05% Førpris: 79,00 DKK
Tilbud
Meia Pipa 2013
Vinen er godt pakket ned, og der skal virkelig arbejdes med vinen i glasset. Giv den masser og luft, og smag en gammeldags vin med god substans, men meget elegant stil. Virkelig suveræn madvin. Vinen lagrer 10 mdr. på små fade, der på portugisisk kaldes 'Meia Pipa'.
69,00 DKK
Du sparer 18,82% Førpris: 85,00 DKK
Tilbud
Moscatel de Setubal 2002
I det øjeblik du hælder denne dessertvin op i glassene (store glas, husk det!), så spreder den forrygende duft sig med det samme. Den er sød og har høj alkohol (ca. 18%), så server den direkte fra køleskabet. Prøv den af til med nødde-desserter, syltede frugter, parfait med nougat el. frugt, det brændte og karameliserede, skimmelostene osv.
179,00 DKK
Moscatel de Setubal 2013
Slik på flaske! Flot indbydende farve, dyb sød og indtagende duft af rosiner, muskat og the. Smagen er rig og sød med smag af nødder og moden frugt. Brug vinen til desserter eller som selve desserten! Serveres ved ca. 10ºC. Alkohol: 17%
99,00 DKK
Moscatel ROXO de Setúbal 2002
Helt unik og enestående Moscatel, der produceres udelukkende på Roxo-varianten. Vinen fik, ganske fortjent, guld i IWC 2010 og det er meget længe siden, at vi har smagt en så delikat og indsmigrende udgave.
179,00 DKK

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere